Creos - Product Design

Nørre Snedevej 9
8700 Horsens

martin@creos.dk
+45 26 28 96 76

9 Nørre-Snedevej
Horsens, , 8700
Denmark

+4526289676

Product Design Consultancy

...and Entrepreneurship.

Creos do product design, design strategy, design research and design thinking.

Om

 

Når vi skaber produkter, mennesker oplever glæde ved at bruge og eje, så bliver vi automatisk mere bæredygtige.

Det ved jeg både som forbruger og designer. Når jeg er glad for et produkt, har jeg ikke lyst til at skifte det ud. Den tankegang tager jeg med, når jeg selv udvikler produkter. Det handler nemlig om at finde fællesmængden mellem det funktionelle, det æstetiske og det tekniske.

Fleksibel freelancer og produktdesigner
Mit navn er Martin Stoltze. Jeg er opfinder, æstetiker og bredspektret nørd. Og så har jeg været selvstændig i Creos – Product Design siden 2013.

Når du vælger mig som freelancer til at udvikle dit næste produktdesign, får du en lille, fleksibel spiller uden forpligtelserne ved et fast ansættelsesforhold. Jeg kommer med et sæt friske øjne og ser tingene udefra. Derfor kan jeg spotte løsninger, der er svære selv at få øje på, og er ikke begrænset af, hvordan I plejer at gøre.

Du kan bruge mig på alle stadier af udviklingsprocessen. Har du brug for hjælp til et større projekt, strækker fleksibiliteten sig også til det. Jeg har et stærkt team af samarbejdspartnere, jeg kan trække ind til at løse større opgaver fra idé til færdigt projekt.

Jeg definerer mig både som skaber og perfektionist. Er det foreneligt? Ja. Jeg trives i kreativitetens kaos og leverer 110 procent. Men når det kommer til deadlines og budgetter, er jeg dybt struktureret.

Vi lever, så længe vi lærer

Jeg er uddannet civilingeniør i Industriel Design, men min udforskning af konstruktioner og design begyndte allerede, da jeg som femårig satte legoklodser sammen på gulvet. Siden har jeg eksperimenteret med teknik, hi-fi, elektronik og biler – alt, hvad der kan skilles ad og give en ny forståelse.

Jeg arbejder ud fra en pragmatisk learning by doing-tilgang kombineret med akademisk research som baggrund for ny viden. Min sejlivede drivkraft er passion og nysgerrighed. Jeg elsker at få fingre og tanker i en ny, sjov proces, hvor jeg både trækker på erfaring og tilegner mig ny viden for at finde den bedste løsning.

Mangler du hjælp til dit næste produktdesign? Så aftal tid til et uforpligtende møde

på 26 28 96 76 eller martin@creos.dk. 

Ting lykkes, når man tror nok på det.

5 facts om mig:

  • Jeg er ekstremt loyal over for brands, der gør mig glad, fx Apple og BMW.

  • Som variation til det kreative og tekniske nyder jeg en tur på mountainbike. Pudsigt nok er det ofte her, de gode idéer popper op.

  • Jeg elsker at lave mad og udforske mig til, hvordan smagsnuancer harmonerer, samtidig med det ser godt ud. Til gengæld hader jeg at rydde op.

  • Musik spiller en stor rolle i mit liv, og jeg er fascineret af, hvordan den påvirker, inspirerer og er i stand til at ændre vores humør på få takter.

  • Jeg kan finde på at købe et nyt elektronikprodukt – kun for at skille det ad og finde ud af, hvordan det er sat sammen.

Bæredygtig produktudvikling: At designe produkter der skaber glæde i brug, har meget lang produktlevetid og som kan genanvendes og bortskaffes bæredygtigt.

Bæredygtig produktudvikling: At designe produkter der skaber glæde i brug, har meget lang produktlevetid og som kan genanvendes og bortskaffes bæredygtigt.